Purpursolhat 'Little Magnus' i Holmens Kirkehave

En grøn oase ved Holmens Kirke

Holmens Kirke nye haveanlæg harmonerer med kirkens udtryk og giver plads til ro og fordybelse midt i hjertet af København

Den nye kirkehave ved Holmens Kirke afspejler kirkens form – et lige armet kors med fire korsformede bede, hvis vinkler danner skærmede rum med bænke. Bedene er beplantet med takshække, blomster og buske, der giver farver fra tidligt forår til langt hen på efteråret. Haven skal opfattes som en kærkommen oase midt i Københavns centrum – både for københavnere og for byens gæster.

Havearkitekt Tor Haddeland designer bede i cortenstål i kirkehaven ved Holmens Kirke

Skærmede rum og mulighed for ro og fordybelse

De fire forskudte korsformede bede med kanter i cortenstål danner ramme for flere rum i kirkehaven ved Holmens Kirke. Bænke er placeret i hvert rum, så de besøgende kan tage et hvil, nyde haven eller blot holde en pause midt i hovedstadens leben.

Plads til ro og fordybelse på bænke i Holmens Kirkes nye kirkehave

Fuldt flor omkring bænkene

De korsformede bede er alle lavet i cortenstål. Cortenstål ruster kun på overfladen, og de changerende brændte farver i stålet, giver et fantastisk modspil til alt det grønne. Bedene sprudler med farver holdt i grønlige, violette, lyserøde og pink nuancer og den grønne takspur som er repræsenteret i hvert af de korsformede bede, er med til at stramme udtrykket op med alle de forskellige stauder. 

Bærmispel i kirkehaven ved Holmens Kirke

Bærmispel pryder i hvert bed

I hvert af de korsformede bede nærmest kirken, er plantet en bærmispel, som i foråret blomstrer med klaser af hvide blomster. Under træerne er et væld af stauder med sorter som kæmpejernurt, hestemynte, sølvelefantgræs, fingerbøl, iris, lammeøre, lavendel, løvefod, salvie og sankthansurt. Alle holdt i de rød-violette nuancer.  

Hestemynte 'Scorpion' i Holmens Kirkehave

Bier summer og sommerfugle flyver rundt

Her er der fokus på hestemynte som er en robust staude med velduftende blade og smukke, specielle blomster i nuancer af violet. Velduften tiltrækker humlebier og sommerfugle, som også er med til at skabe liv i kirkehaven for de mange gæster. Planten er dekorativ lige fra knopstadiet over blomstringen til de markante frøstande.

Holmens kirkehave en smuk sommerdag

Et rum til fordybelse..

Kæmpejernurt i Holmens Kirke nye kirkehave

Den elegante kæmpejernurt

Lette lilla skærme svæver i eftersommerhaven, og når solens stråler varmer skærmene op, summer bierne og henter nektar hos kæmpejernurten. Jernurten er en af efterårets fineste og mest elegante planter, som vokser på solrige steder gerne sammen med store græsser. Den høje staude er med til at skabe variation i hele bedet.

Cortenstålsbede i kirkehaven ved Holmens Kirke i København

Variation i blomster gennem hele sommerhalvåret

De mange sorter af planter og blomster er nøje udvalgt med den tanke, at de skal kunne opleves som en helhed, men at man også skal kunne studere hver enkel sort, når man enten vandrer rundt i haven, eller når man sidder i ro og mag på bænkene. Stauderne blomstrer på skift, så der på den måde opleves et væld af farver for kirkens gæster lige fra meget tidlig forår til sensommeren i september. 

Monument ved i Holmens Kirkehave

Midesmærke som endepunkt i akse

Her ses kirkehaven fra det syd-østlige hjørne nærmest kanalerne, hvor det smukke monument til minde om de søfolk, som i årene 1939-1945 mistede livet. Mindesmærket har fået en markant plads nemlig som endepunkt i den akse som den eksisterende sti danner. 

Kirkehave med cortenstålsbede designet af havearkitekt Tor Haddeland

Grønne stemninger midt i hovedstaden

Kirkehaven skal give københavnere, kirkegængere og turister mulighed for fordybelse og ro midt i et af de mest trafikerede områder i København. Den grønne oase med sine store gamle egetræer, frugttræer og de nyanlagte bede med et væld af blomstrende stauder, skaber rum for en pause eller blot en stille vandretur rundt i havens grønne stemninger. 

Andre projekter DesignHaver har designet og anlagt

Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 25.550,-

Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE

Så langt kan du komme sammen med os

Dyk ned i reportagerne
bo-bedre-magasin_2022.jpg
Menu